Inden kompasset blev opfundet, fandt man retningen til søs primært ved at studere himmellegemerne. I tusinder af år har søfarere navigeret ved hjælp af solen og stjernerne. På den nordlige halvkugle brugte sømænd Polaris – Nordstjernen – til at finde nord og styre skibet over havet. Så længe de kunne se Polaris, vidste de, hvilken retning de sejlede. Praktisk, ja, men metoden havde tydelige begrænsninger, da den kun fungerede om natten, når himlen var klar.
Spådomskompasser
Naturligt magnetiseret jernmalm, magnetit, også kendt som ledesten, blev først opdaget i det område, vi i dag kalder Kina. Hvis materialet fik lov at bevæge sig frit, rettede det sig mod nord-syd-aksen. Under Han-dynastiet i Kina, mellem 300 og 200 f.Kr., fremstillede man kompasser – men paradoksalt nok brugte man dem ikke til navigation, men til spådomskunst.
Det er let at forestille sig, at ledestenen blev betragtet som magisk, og de første kompasser blev derfor brugt til geomanti, hvor man forsøgte at forudsige fremtiden. Kompasset spillede også en væsentlig rolle i feng shui, kunsten at skabe harmoni i rum ved at placere elementer efter verdenshjørnerne.
De tidligste navigationskompasser
I Tang-dynastiet (7. århundrede) fandt kinesiske lærde ud af, hvordan man magnetiserede jernnåle ved at gnide dem med magnetit. De opdagede desuden, at nåle, som blev afkølet og holdt i nord-syd-retning, fik magnetiske egenskaber. Disse mere avancerede nålekompasser kunne flyde i vand (vådt kompas) eller balanceres på en spids eller hænges i en silketråd (tørt kompas). Portabiliteten gjorde dem langt mere velegnede til navigation.
Europæiske søfolk
I 1300-tallet begyndte magnetiske kompasser at dukke op i Europa og Mellemøsten. Nogle historikere mener, europæerne opfandt deres egne magnetkompasser uafhængigt af kineserne, men de fleste mener, at kineserne først introducerede kompasset til muslimerne, som siden delte viden med europæerne.
Uanset hvad fik kompasset enorm betydning for navigation til søs, som indtil da havde været afhængig af solen og stjernerne. Nu kunne man sejle året rundt og ikke kun i de lyse måneder.
Opdagelsestiden
Med kompasset i hånden kunne europæiske søfolk begive sig ud på åbent hav, uden land i sigte. Kompasset gjorde den store opdagelsestid mulig – en epoke med verdensomspændende europæisk ekspansion fra 1400-tallet til 1700-tallet.
I denne periode kortlagde navigatører og købmænd søveje til Kina, Japan og Indonesien og etablerede handel med silke, te og krydderier. Det var også tiden, hvor spanske conquistadorer stødte på aztekernes og inkaernes riger i Central- og Sydamerika, og hvor opdagelsesrejsende lærte om Nordamerikas rige naturressourcer. Kompasset åbnede for øget søfart og nye handelsruter, hvilket førte til europæiske bosættelser i Amerika.
Den magnetiske ekspedition
I 1500-tallet blev kompasser og søkort uundværlige værktøjer for skibe. Men selv da var det tydeligt for navigatører og søfolk, at der var noget mærkeligt ved kompasset. Selvom de kunne se Polaris, stemte kompasset ikke altid overens – det pegede ikke altid mod nord.
I 1400-tallet begyndte navigatører at forstå, at kompasnålen ikke peger direkte mod Nordpolen, men mod et nærliggende punkt; i Europa pegede nålen lidt øst for sandt nord. For at løse problemet begyndte britiske navigatører at bruge meridionalkompasser, hvor nord på skiven og nålen var ens, når skibet passerede et bestemt punkt i Cornwall, England.
Forskere begyndte at undersøge årsagerne til denne variation – det, der blev kendt som ‘magnetisk deklination’.
I 1830’erne igangsatte britiske videnskabsfolk den såkaldte Magnetiske Ekspedition, hvor victorianske forskere rejste verden rundt for at måle magnetisk afvigelse. Resultaterne skulle hjælpe skibsfarten, men også give større forståelse for Jordens magnetfelt og dets forandringer over tid og sted.
Tekniske forbedringer
Gennem århundrederne er der kommet mange tekniske forbedringer til magnetkompasset. Britiske opfindere stod bag flere af dem, og deres store imperium var afhængigt af sømagten og navigationsudstyr.
Allerede i 1200-tallet blev kompasnålen monteret på en pind i midten af kompasskålen. Først var kun nord og syd markeret, men senere blev de øvrige 30 retninger tilføjet, som vi kender dem i dag.
Kompasrosen
De 32 verdenshjørner blev oprindeligt tegnet som vindretninger og brugt af søfolk til navigation. De 32 punkter repræsenterede otte hovedvinde, otte halvvinde og 16 kvartvinde. Her kan du se alle 32 punkter, deres grader og navne.
På de tidlige kompasroser stod de otte hovedvinde med forbogstavet over linjen, som vi i dag gør med N (nord), E (øst), S (syd) og W (vest). Senere kompasroser – fra portugisernes opdagelsesrejser og Columbus’ tid – erstattede forbogstavet T (tramontana, nordvinden) med en fleur-de-lys for nord og forbogstavet L (levante) med et kors for øst, som symbol på retningen mod Det Hellige Land.
Flavio Gioja (omkr. 1302), italiensk marinepilot, tilskrives ofte æren for at have perfektioneret søkompasset ved at lade nålen svæve over et fleur-de-lys-design, som pegede mod nord. Han lukkede også nålen inde i en lille æske med glaslåg.
Det moderne væskefyldte kompas
Til forskel fra de tørre kompasser, der blev påvirket af stød og rystelser, var de væskefyldte kompasser plaget af utætheder og svære at reparere. Ingen af dem var dog klart bedre, før man i 1862 udviklede det første væskekompas med et bælgsystem, der kunne udvide og trække sig sammen med væsken og forhindre de fleste lækager. Med disse forbedringer gjorde væskekompasset de tørre kompasser overflødige ved slutningen af 1800-tallet.
I 1936 opfandt og patenterede Tuomas Vohlonen fra Finland det første succesfulde, bærbare væskefyldte kompas til individuel brug.
Dalvey-kompasset
Dalvey-kompasser er kendt verden over, og vores mærke forbindes med kvalitet og integritet. Vi lancerede Dalvey Voyager Compass for over 30 år siden og har fortsat med at innovere. Voyager Compass er nu en designklassiker, fremstillet af materialer i topkvalitet efter strenge standarder: rustfrit stål med spejlpoleret finish, præcise detaljer på emblem, krans og knop, og et væskedæmpet kompas med urskive i luksuskvalitet. De nyeste Voyager-kompasser har spejlpolerede indvendige låg – perfekte til personlige indgraveringer og inspirerende inskriptioner, som fx: “Gå selvsikkert mod dine drømme”.
Med tiden er serien udvidet med med Grand Voyager Compass:: n større og mere præsentabel version Voyager, med halvhunter-vindue i låget og dyb indgravering i vinduesrammen og indersiden af etuiet. Presentation Grand Voyager leveres i en elegant, pianolakeret æske og egner sig særligt til markering af store begivenheder: barnedåb, studenterfester, bryllupper, jubilæer og pensionering.
Voyager Expedition Flask forener vores ekspertise i lommelærker og kompasser i ét smukt objekt, som garanteret bliver en pålidelig følgesvend på rejser og udflugter. Det flotte kompasmodul med dybindgraveret krans passer perfekt ned i flaskens krop og er især populært som gave til forlovere eller til 18- og 21-års fødselsdage.
Related articles:
Kompassens Historie
How to use a compass Step-by-Step?
Hvordan fungerer et kompas?
